Altid mere sne i Boafall - hold sneferie med skisport m.v. på ødegården Boafall
Ødegården Boafall
Ødegård / sommerhus i Sverige udlejes - med skisport, golf, svampe mv


Jagt på ødegården

Friluftsaktiviteter:

Detailkort

Detailkort over området omkring Olofström og Jämshög
Detailkort over området omkring Ødegården Boafall her med angivelse af 6 golfbaner og 3 skibakker. Der er masser af søer i området med mulighed for sejllads og fiskeri. Boafall ligger syd-vest for Olofström 3 km fra byen Jämshög.
På kortet er angivet lokale skibakker (blå) og golfbaner (grønne).

Jagt omkring Boafall

Vi kan tilbyde vore gæster at få en aftale med skovejeren om at afholde rådyr- og elgjagt m.v. i skoven omkring Boafall.
Vi har pt. ikke megen erfaring hermed - men ved at der er interesse herfor fra enkelte gæster. Nærmere detaljer herom følger senere. Men ring gerne hvis I er interesseret i jagt.

Reglerne for jagt Når du går på jagt i Sverige, skal være i besiddelse af et svensk jagtkort. Du kan købe jagtkortet på et svensk posthus. Kontakt evt. Danmarks Jægerforbund og hør nærmere. Se yderliger einfo på www.sydsverige.dk

Lidt om elgen

Elg, elsdyr, en stor hjort (Alces alces). Engelsk moose/elk, tysk Elch, svensk älg.
Elgen forbindes først og fremmest med Sverige, hvor man har rundt regnet 250.000 af slagsen. Et af de store elg-områder er i Småland mellem Ljungby, Markaryd og Älmhult.

Elgen kan veje 500-700 kg (hvilket giver 250 kg kød pr. slagtet dyr på middagsbordet), og den kan blive omkring 3 meter lang. Den er godt 2 meter høj over skuldrene, hvilket er noget mere end en araberhest. Til trods for denne størrelse er elgen en god svømmer. Det skyldes, at dens pels består af hule hår, der giver den en stor statisk opdrift. Og så er den i øvrigt god til at dykke 5-6 meter ned i søerne, hvor den kan finde sin føde.

Elgen har det derimod svært, når den skal hente føde på jorden, halsen er alt for kort til dette. Den må skræve for at nå græsset. Derfor spiser den ofte blade fra træ. Dette kan man se i skovene hvor den færdes. I en højde af to meter over jorden kan der været gnavet en krans rundt om træerne, en såkaldt elgkrans. Det kan blive til 10 kilo kviste - om dagen, for at stille sulten.

Elgen er godmodig. Men møder du en elg med bagudvendte ører og rejste nakkehår - så pas på. Dens klove, der er 12x16 cm, kan slå hårdt. Bliver du angrebet, så om bag et træ. Elgen kan ikke rende rundt om træer. Det er den ikke skabt til.

Elgen er i brunst fra september til november. I den periode skraber elgtyren furer i jorden, som den urinerer i, hvorefter den vælter sig rundt i sølet. Efter således at have gjort sig lækker, finder den en elgko, som den besvangrer. Koen er drægtig i 8 måneder, og føder 1-2 unger. Elgen bliver i gennemsnit mellem 8 og 25 år.
Forskere har fundet ud af at mange drægtige elgkøer fra Yellowstone søger tættere mod menneske habitater for at undgå bjørne

Jagten går ind i oktober, og hvert område har sin kvote af elge, der må skydes. Man nedlægger knap 100.000 elge om året. I 1994 blev det til 94.000. mens man i 1982 nedlagde 174.741 elge! Hertil kommer de mange elge, som hvert år nedlægges af svenske og udenlandske bilister. I det nordlige Sverige går elgjagten allerede ind den første mandag i september.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Elg